Sjove og aktive børnelege
Her finder du sjove børnelege,
som tilmed er aktive og giver børnene motion.
Disse børnelege kan bruges, som de er, eller du kan ændre i dem, så de passer til de omstændigheder og børn, som de skal bruges
af.
Dødbold: En af de
klassiske børnelege, hvor du skal bruge en bane eller et område og en bold. Legen går ud på at skyde hinanden med bolden. Hvis du bliver ramt
af bolden, er du død i spillet, indtil personen, som ramte dig, selv dør i spillet. Den som står tilbage til sidst, har vundet runden, og man
kan starte forfra. Griber du bolden, når der bliver kastet efter dig, så dør den der skyder i stedet. Er en af de mere spændende
børnelege.
Tip: Brug en blød og
rimelig stor bold, så børnene ikke slår sig under legen, og så det er muligt at gribe den en gang i mellem.
Spark til dåsen: Også en
af de spændende børnelege, som kun kræver et område, hvor man kan gemme sig rundt omkring. Du vælger en dåse eller en pæl eller lignende, som
er ”dåsen” i spillet. En af børnene, ”fangeren” starter her med at holde sig for øjnene og tælle højt til 100, mens de andre gemmer sig i
området. Når barnet har talt til 100, må vedkommende se igen, og undersøge området. Så snart fangeren får øje på et af de andre børn, skal
han/hun løbe hen og røre ”dåsen”, mens der råbes ”1, 2, 3 krone for ”navn”. Hermed er ”navn” fanget og ude af spillet. Hvis en af de andre
børn når at løbe hen og røre ”dåsen”, inden fangeren når at ”fange” dem, råbes der ”fri for alle”, og fangeren skal tælle igen, mens alle
gemmer sig på ny. Hvis fangeren når at fange alle, skal den, som først blev fanget, være den nye fanger, og der startes forfra. Bliver der
befriet 3 gange i træk, skifter fangeren også, så det ikke hele tiden er den samme. Denne børneleg er ganske morsom og voksne kan sagtens
deltage i den også.
Kædefange: Er en af de
børnelege, som kræver mest aktivitet, og er samtidig rigtig sjov. Du skal kun bruge et område, f.eks. en græsplæne, som ikke må forlades. En
af børnene starter med at fange, og når han/hun rører et andet barn, skal de to børn nu holde hinanden i hånden og fortsætte med at fange de
andre. Når de er fire børn i kæden, deles den op i to gange to, som så fanger videre. Når alle er fanget startes forfra med den som blev
fanget først som den nye fanger.
Disse børnelege er alle morsomme og giver samtidigt børnene motion og frisk luft. Der findes et utal af andre børnelege, men jeg
ved, at de fleste børn finder disse morsomme, hvilket er årsagen til, at jeg har valgt netop disse børneleg frem for andre.
|